Fire dage. Fjorten deltagere. Et program fyldt med kontraster og oplevelser, du ikke finder på en almindelig storbytur. I maj 2027 tager Race Club til Prag, hvor vi kombinerer 5-stjernet boutiquehotel, gastronomi, tjekkisk ølkultur, militær action, Porsche Motorsport og VIP-oplevelser.
Vi flyver direkte fra København og bor centralt på Falkensteiner Boutique Hotel Prague. Med afrejse tidligt torsdag og hjemrejse søndag eftermiddag får vi næsten fire komplette dage sammen.
Torsdag 20. maj: Pilsner, gourmet og VIP
Allerede ved ankomsten venter turens første VIP-overraskelse. Herefter går turen til Pilsner Urquell Experience & Tapster Academy, hvor vi lærer at skænke den perfekte tjekkiske øl og nyder en traditionel frokost på bryghuset. Om aftenen venter en 5-retters middag og vinmenu på Mlýnec i hjertet af Prag, og vi slutter aftenen med VIP-bord på DupleX.
Fredag 21. maj: Militær action, 64 vine og porterhouse
Vi starter på et tidligere militæranlæg med 195 hk Can-Am Racing Buggy, BMP-1 Tank Driving og S.W.A.T. Shooting med 25 skud fordelt på tre våben. Derfra skifter vi direkte til tre timers vinsmagning hos WineList med hele 64 forskellige vine at vælge mellem. Om aftenen venter George Prime Steak med amerikansk fine dining, cocktails, Steak Tartar, Porterhouse for Two og udvalgte vine.
Lørdag 22. maj: Porsche Motorsport, VIP og limousine
På Autodrom Most bliver vi VIP-gæster hos Wimmer Werk Motorsport under Porsche Sprint Challenge Central Europe. Vi får adgang til Porsche Hospitality, pitområdet, teamet og kørerne og oplever kvalifikation, race og gridshow helt tæt på. Bagefter bliver vi hentet på racerbanen i limousine og kørt tilbage til Prag. Aftenen byder på en 5-retters middelaldermiddag i en gotisk kælder med fri øl og vin og et stort show med ild, sværdkampe og underholdning.
Søndag 23. maj: Det historiske Prag
Efter tre intense dage sænker vi tempoet og bruger formiddagen på at opleve det historiske Prag. Vi samles til en sidste fælles frokost, inden vores private transfer kører os til lufthavnen og det direkte fly hjem til København.
Pris: 18.250 kr. + moms. Kun 14 pladser.
