”Vi skal huske at leve. Jo længere tid, du venter, jo færre minder får du”. Sådan lyder det fra stemmen i den anden ende af telefonen. Stemmen tilhører Heidi. Med lidt gæv dialekt og lystig tone i stemmen, lader man sig hurtigt indfange af personligheden. Man ved med sikkerhed, at denne her telefonsamtale bliver en af de bedre.

En actionpark med et anderledes format

I Løsning nær Horsens finder man et ganske udansk foretagende. En ’actionpark’ hvor det lader til, at drivkræften bag parken bedriver målløshed til dagligt. Event Park Danmark hedder stedet og dagligdagen erobres af Heidi, der med sit gåpåmod, sans og øje for detalje og sit sind sikrer, at stedet kan trække vejret, holde tempo og bevare en rytme.

”Event Park Danmark giver folk en oplevelse, som de aldrig har prøvet det før. Området omkring parken er så stor og storslået, at det er svært ikke at blive imponeret”, forklarer når spørgsmålet til, hvorfor lige netop Event Park Danmark igennem det seneste års tid har klaret umanerligt godt. ”Man bliver udfordret på dagen. Der er indbygget en masse skævheder, som man ellers ikke finder nogle steder i Danmark. Det være sig alt lige fra ATV-safari til velnok Danmarks største paintball-bane”.

Heidi og Brian – et makkerpar

Selv har Heidi benzin i blodet, når hun en sjælden gang får tid til at trille en tur på sin Honda Monkey. Nogle gange endda med Honda Monkey-klubben. Hendes kværn er malet i de originale farver. Interessen for motorcykler deler hun med Brian – ejer og indehaver af Event Park Danmark – hvor de sammen har bedrevet forretning. Først havde Heidi sin egen. Så købte Brian den forretning, hvortil Heidi blev ansat. Og nu er de sammen på et eventyr om at skabe Danmarks største og vildeste actionpark.

”Det er Brians egen legeplads. Han laver ikke noget, han ikke selv syntes er sjovt”. Og netop den rettesnor, Brians underfundige tankegang, kreative hoved og skæve sind, er den drivkræft, der dagligt sættes i pendul, når koncepter skal udvikles og parken skal udvides.

”Jeg har faktisk en gang spurgt Brian, hvorfor han ikke valgte en fra ’eventbranchen’ til at drive Event Park Danmark. Til det svarede han først; kan man det? Og derefter svarede han, at han gerne vil have en, som han kunne stole 110% på og som var arbejdssom”.

Heidi er på en rejse – sammen med Brian, sammen med Event Park Danmark. En rejse der begyndte den dag, at hende og Brian stiftede første bekendtskab. Heidi er 50% af Bonny og Clyde. Olien i motoren. Smøret på brødet. Og sammen har de sat sig for at skabe et frirum, en park, hvor mennesker kan mødes og fællesskab opleve, skabe minder og blive mindet om, at livet også skal være sjovt og en leg – om end en gang i mellem.

”Vi skal huske at leve. Jo længere tid, du venter, jo færre minder får du”.

Læs meget mere om Event Park Danmark her.