En hyggelig aften hos Alfred og Kamilla løb af stablen, da årets sæson i Race Club, 2023, skulle skydes i gang på bedste vis og med sædvanlige ekstravagante indstilling til lys, lyd og rum. Aften bød på præsentationen af kalenderen, den nye app og underholdning fra den allestedsnærværende ”hypnotisør” med mere, Mads Fencker, der gjorde sit for at overraske med tryllekunst til den menneskelige psyke.
Ord skaber manér og personligheder skaber Race Club
Rundt om bordene blev snakken sluppet fri som aften skød frem. Meena Sembach fra Race Club fik sig en snak med DJ’en Oliver, talentspejderne Nellie og Louise satte ild til fasten, Nicolaj gjorde sit for at være hærføreren der styrede slagets gang alt imens at Fransons, Rasmus Fabech, John Durani, Mie, Christian, Louise og alle de andre gæster sørgede for den helt rette stemning, der matchede både lyd- og lystapetet. Med alle disse farvestrålende indslag med både snak, fornemmelser og intensitet vokser blomsten og farverne springer ud i fuldt flor som forårets komme. Personlighederne udgør farverne på det blanke canvas-lærred, vi stiller til rådighed. Men uden folkene i, med og bag var farverne ikke til at ane. Det ville være smagsløst, upersonligt og uden kolorit.
Tak til
Brian Matzen sørgede i øvrigt for at vække det italienske køkken til live, da diergenten fra Alfred og Kamilla ansporede pizza, pasta og risotto i lange baner. Kagedeko sørgede for at kagen sad lige i skabet før øje, sind og sanserne. Cooldrinks slukkede tørsten. Oliver Green spillede op til dans. Fotograf Kim Poulsen skabte kunst direkte fra salen.
Tak for en skøn aften. Tak til alle de som var med til at gøre det til en oplevelse for livet. Vi er klar til den kommende sæson – som aldrig før.